Denne politikindstilling tillader brugere at ændre de installationsindstillinger, der typisk kun er tilgængelige for systemadministratorer.
Hvis du aktiverer denne politikindstilling, springes nogle af sikkerhedsfunktionerne i Windows Installer over. Indstillingen tillader, at installationer, der ellers ville blive stoppet pga. brud på sikkerheden, kan fuldføres.
Hvis du deaktiverer eller undlader at konfigurere denne politikindstilling, forhindrer sikkerhedsfunktionerne i Windows Installer brugere i at ændre installationsindstillinger, som typisk er reserveret til systemadministratorer, f.eks. angivelse af, hvilken mappe filer skal installeres i.
Hvis Windows Installer registrerer, at en installationspakke har tilladt, at brugeren ændrer en beskyttet indstilling, stoppes installationen, og der vises en meddelelse. Disse sikkerhedsfunktioner fungerer kun, når installationsprogrammet kører i en sikkerhedskontekst med rettigheder, hvor programmet har adgang til mapper, som brugeren ikke har adgang til.
Denne politikindstilling er beregnet til miljøer med mindre stringente sikkerhedskrav. Den kan bruges til at omgå fejl i et installationsprogram, der forhindrer programmer i at blive installeret.
Registry Hive | HKEY_LOCAL_MACHINE |
Registry Path | Software\Policies\Microsoft\Windows\Installer |
Value Name | EnableUserControl |
Value Type | REG_DWORD |
Enabled Value | 1 |
Disabled Value | 0 |