Vent altid på netværket ved start af computeren og logon

Du kan bruge denne politikindstilling til at bestemme, om gruppepolitikbehandling sker synkront, dvs. om computere venter på, at netværket bliver fuldt initialiseret under start af computeren og brugerlogon. Som standard sker gruppepolitikbehandlingen ikke synkront på klientcomputere. Klientcomputere venter normalt ikke på, at netværket er fuldt initialiseret ved start og logon. Eksisterende brugere logges på med cachelagrede legitimationsoplysninger, som gør det hurtigere at logge på. Gruppepolitik anvendes i baggrunden, når netværket er blevet tilgængeligt.

Bemærk, at fordi dette er en baggrundsopdatering, vil ændringer i udvidelser som f.eks. Programinstallation og Omdirigering af mappe først træde i kraft efter to logonforsøg. Disse udvidelser kræver, at der ikke er logget nogen brugere på, hvis de skal kunne køre sikkert. Derfor skal de behandles i forgrunden, før der er brugere, som anvender computeren. Det kan også tage op til to logons, før der registreres ændringer, som er foretaget i brugerobjektet, f.eks. tilføjelse af en sti til en roamingprofil, en hjemmemappe eller et logonscript til et brugerobjekt.

Hvis en bruger med en roamingprofil, en hjemmemappe eller et logonscript til et brugerobjekt logger på en computer, venter computere altid på, at netværket initialiseres, før brugeren logges på. Hvis det er første gang, en bruger logger på denne computer, venter computere altid på, at netværket initialiseres.

Hvis du aktiverer denne indstilling, venter computere på, at netværket er fuldt initialiseret, før brugere logges på. Gruppepolitik anvendes synkront i forgrunden.

På servere, som kører Windows Server 2008 eller nyere versioner, ignoreres denne politikindstilling under gruppepolitikbehandlingen ved opstart af computeren, og gruppepolitikbehandlingen sker synkront (disse servere venter på, at netværket initialiseres under opstart af computeren).

Hvis serveren er konfigureret på følgende måde, træder denne politikindstilling i kraft under behandling af gruppepolitik ved brugerlogon:
• Serveren er konfigureret som en terminalserver (dvs. rolletjenesten Terminalserver er installeret og konfigureret på serveren); og
• Politikindstillingen "Tillad behandling af asynkron gruppepolitik, når der logges på via Terminal Services" er aktiveret. Denne politikindstilling findes under Computerkonfiguration\Politikker\Administrative skabeloner\System\Gruppepolitik\.

Hvis denne konfiguration ikke implementeres på serveren, ignoreres denne politikindstilling. I så fald sker gruppepolitikbehandlingen ved brugerlogon synkront (dvs. at disse servere venter, mens netværket initialiseres under brugerlogon).

Hvis du deaktiverer eller ikke konfigurerer denne indstilling, og brugere logger på en klientcomputer eller en server, som kører Windows Server 2008 eller nyere, som er konfigureret som beskrevet tidligere, venter computeren normalt ikke på, at netværket er fuldt initialiseret. Brugerne logges i dette tilfælde på med cachelagrede legitimationsoplysninger. Gruppepolitik anvendes asynkront i baggrunden.

Bemærk!
- Hvis du vil være sikker på, at indstillinger for Omdirigering af mapper, Programinstallation eller Roamingbrugerprofil anvendes efter første logon, skal du aktivere denne politikindstilling for at sikre, at Windows venter på, at netværket er tilgængeligt, før politikindstillingen anvendes.
- Hvis der under det næste logon anvendes politik for Omdirigering af mapper, anvendes sikkerhedspolitikker asynkront under den næste opdateringscyklus, hvis der kan opnås netværksforbindelse.

Understøttet på: Mindst Windows Server 2003-operativsystemer eller Windows XP Professional

Registry HiveHKEY_LOCAL_MACHINE
Registry PathSoftware\Policies\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Winlogon
Value NameSyncForegroundPolicy
Value TypeREG_DWORD
Enabled Value1
Disabled Value0

logon.admx

Administrative skabeloner (computere)

Administrative skabeloner (brugere)