Konfigurer tilstand med langsom forbindelse

Du kan bruge denne politikindstilling til at styre ventetiden på netværket og grænserne for overførselshastighed og medfører, at en klientcomputer overfører filer og mapper, der allerede er tilgængelige offline, til tilstanden med langsom forbindelse, så brugerens adgang til disse data ikke forringes på grund af et langsomt netværk. Når Offlinefiler bruger tilstanden med langsom forbindelse, udføres alle filanmodninger fra cachen til Offlinefiler. Dette er ligesom når en bruger arbejder offline.

Hvis du aktiverer denne politikindstilling, bruger Offlinefiler tilstanden med langsom forbindelse, hvis netværkets overførselshastighed mellem klienten og serveren fra start til slut ligger under grænseparameteren for overførselshastighed, eller hvis ventetiden for rundturen på netværket ligger over grænseparameteren for ventetid.

Du kan konfigurere tilstanden med langsom forbindelse ved angive grænseværdierne for overførselshastighed (bit pr. sekund) og/eller ventetid (i millisekunder) for bestemte UNC-stier. Det anbefales altid at angive en værdi for ventetid, fordi registreringen af ventetiden derved går hurtigere. Du kan anvende jokertegn (*) til angivelse af UNC-stier. Hvis du ikke angiver en værdi for ventetid eller overførselshastighed, bruger computere, der kører Windows Vista eller Windows Server 2008, ikke tilstanden med langsom forbindelse.

Hvis du undlader at konfigurere denne politikindstilling, får computere, der kører Windows Vista eller Windows Server 2008, ikke en delt mappe til at skifte til tilstanden med langsom forbindelse. Computere, der kører Windows 7 eller Windows Server 2008 R2, bruger standardværdien for ventetid på 80 millisekunder, når en mappe overgår til tilstanden med langsom forbindelse. Computere, der kører Windows 8 eller Windows Server 2012, bruger standardværdien for ventetid på 35 millisekunder, når en mappe overgår til tilstanden med langsom forbindelse. Hvis du vil undgå ekstra gebyrer på mobiltelefoner eller bredbåndsplaner, kan det være nødvendigt at konfigurere grænsen for ventetid til en lavere værdi end ventetiden for rundturen på netværket.

Når brugere i Windows Vista eller Windows Server 2008 er overgået til tilstanden med langsom forbindelse, kan brugere fortsætte med at arbejde i tilstanden med langsom forbindelse, indtil brugeren klikker på knappen Arbejd online på værktøjslinjen i Windows Stifinder. Data synkroniseres kun med serveren, hvis brugeren starter synkronisering manuelt ved hjælp af Synkroniseringscenter.

Når brugere arbejder i tilstanden med langsom forbindelse i Windows 7, Windows Server 2008 R2, Windows 8 eller Windows Server 2012, synkroniserer offlinefiler brugerens filer i baggrunden med jævne mellemrum, eller som konfigureret via politikindstillingen "Konfigurer baggrundssynkronisering". I tilstanden med langsom forbindelse kontrollerer Windows jævnligt forbindelsen til mappen og gør mappen tilgængelig online, hvis netværkets hastighed forbedres.

I Windows 8 eller Windows Server 2012 skal du angive grænsen for ventetid til 1 millisekund for at sørge for, at brugere, der altid arbejder offline, er i tilstanden med langsom forbindelse.

Hvis du deaktiverer denne politikindstilling, bruger computere ikke tilstanden med langsom forbindelse.

Understøttet på: Mindst Windows Vista

Registry HiveHKEY_LOCAL_MACHINE
Registry PathSoftware\Policies\Microsoft\Windows\NetCache
Value NameSlowLinkEnabled
Value TypeREG_DWORD
Enabled Value1
Disabled Value0

Gør det muligt for administratoren at konfigurere, hvornår den automatiske overgang til langsom forbindelse skal finde sted for de angivne UNC-stier.

UNC-stien skal angives i kolonnen Værdinavn. Grænserne for overførselshastighed (i bit pr. sekund) og/eller ventetid (i millisekunder) skal angives i kolonnen Værdi.

Eksempler:

Angiv følgende for at anvende tilstanden med langsom forbindelse, når netværkets overførselshastighed er mindre end 10000 bit pr. sekund og ventetiden er større end 50 millisekunder:

Værdinavn="*" Værdi="Throughput=10000, Latency=50"

Angiv følgende for at anvende tilstanden med langsom forbindelse på alle shares på en server med navnet "server", når ventetiden for netværket er større end 50 millisekunder:

Værdinavn="\\server\*" Værdi="Latency=50"

Angiv følgende for at anvende tilstanden med langsom forbindelse på det share, der hedder "\\server\share", når overførselshastigheden for netværket er mindre end 10000 bit pr. sekund:

Værdinavn="\\server\share\*" Værdi="Throughput=10000"

UNC-stier:

Registry HiveHKEY_LOCAL_MACHINE
Registry PathSoftware\Policies\Microsoft\Windows\NetCache\SlowLinkParams
Value Name{number}
Value TypeREG_SZ
Default Value

offlinefiles.admx

Administrative skabeloner (computere)

Administrative skabeloner (brugere)